Reklamefilm










Overvejer du at få skabt en reklamefilm – eller går du måske selv med en idé til en reklame, som du gerne vil drøfte?
Så tøv ikke med at kontakte Kim, og få et uforpligtende sparringsmøde omkring mulighederne.

Væk din målgruppes interesse med en stærk reklamefilm
Man skal turde producere en film, der stikker ud fra mængden og bevæger seeren – og som det ikke er sikkert, at alle vil bryde sig om. Alternativet er, at man laver en ‘forsigtig’ produktion, som nok ikke støder nogen, men som også hurtigt bliver glemt i den digitale informationsstrøm.
Når vi laver reklamefilm, er vores første prioritet altid storytelling. En reklamefilm behøver nemlig ikke være dyr, for at være effektiv – succesen er først og fremmest afhængig af historien. For at finde den gode historie i Jeres virksomhed, bruger vi redskaber fra fiktionsfilmens univers.
Det kan måske virke skørt, for hvad har Harry Potter og Indiana Jones at gøre med en seriøs kampagne for et velrenommeret firma?
Svaret ligger i de fortælletekniske greb, der vækker følelser hos seeren. Lige så vel som seeren skal kunne lide og føle sig draget af hovedpersonen i en fiktionsfilm, skal hovedpersonen, eller brandet, i en reklamefilm have kant, charme og være anderledes end alt det andet på markedet, så man husker filmen og budskabet.
Vi finder de elementer i Jeres virksomhed, der har disse egenskaber, og vi sørger for at filmen sender Jeres kunder på en medrivende rejse helt ind til kernen af Jeres budskab.
Jeres reklamefilm skal være unik
For at skabe en film der skiller sig ud og vækker engagement hos målgruppen, starter vi med at undersøge diskursen inden for Jeres branche, for at se hvor vi kan skabe unik og mindeværdig kommunikation via film.
Dernæst udvikler vi et manuskript, som vi reviderer i samarbejde med Jer: Det er nemlig Jer, der kender målgruppen bedst, og derfor har en fornemmelse for, hvordan kunderne vil tage imod filmen.
Produktion af filmen
Når manuskriptet er godkendt laver vi vores optagelser, og går derefter straks i gang med at klippe.
Vi lægger en ære i hurtige leveringstider, men går naturligvis ikke på kompromis med kvaliteten:
Hvert klip farvejusteres manuelt, og hver lydfil mixes efter branchestandard, så man nemt kan både se- og høre filmen, uanset om man ser den på en smartphone eller et biograflærred.
Vi sender Jer herefter filmen til revidering, og laver gerne ændringer efter Jeres ønsker, så vi er sikre på, at I er tilfredse med resultatet og får en reklamefilm, der repræsenterer Jeres organisation på bedst mulig vis.
Hvad koster en reklamefilm?
En reklamefilm kan skaleres alt efter budget og behov. Vi har lavet en oversigt på vores prisside der giver et overblik over, hvad en filmproduktion koster hos os.











