Profilfilm
Skal vi producere din næste virksomhedsfilm?
Har du spørgsmål eller en ide til en profilfilm for din virksomhed, som du gerne vil snakke med os om? Så er du mere end velkommen til at kontakte os.
Vi tager gerne et uforpligtende sparringsmøde hvor vi afgrænser, hvordan en profilfilm bedst kan tilføre værdi til din virksomhed.
En effektiv profilfilm til din virksomhed
Når man laver videoindhold til sociale medier og web, forsøger man ofte at stimulere seernes følelser, så de husker filmen og får lyst til at dele den med deres netværk.
Det kan dog være en svær disciplin at skabe følelser med en profilfilm eller firmafilm, fordi man skal afveje brugen af følelser og visuelle virkemidler på en måde, så det seriøse budskab om virksomheden stadig skinner igennem.
Hvorfor få lavet en profilfilm?
I en profilfilm (nogle gange kaldet en firmafilm eller virksomhedsfilm) ønsker man at vise hvor ens virksomhed er placeret på markedet, hvad værdierne og visionen er, hvad der gør virksomheden til noget særligt. Man ønsker at fortælle den gode historie om virksomheden, og her er filmmediet et enormt stærk redskab
Der er altså nogle ting der skal kommunikeres helt klart og tydeligt, og som tager noget tid at få sagt. Og i den tid er udfordringen at fastholde seere, der er vant til at se 20 sekunders videoer på Facebook. Så hvordan gør vi det?
Sådan producerer vi virksomhedsfilm
Første skridt mod en effektiv virksomhedsfilm / profilfilm er et gennemarbejdet manuskript, hvor vi kommer helt ind til benet af, hvad der er vigtigt og nødvendigt at kommunikere i Jeres film.
Denne proces foregår i tæt samarbejde med Jer, så vi hele tiden holder den røde tråd ift. Jeres kommunikationsstrategi og identitet.
Processen starter med at vi mødes til en snak om Jeres virksomhed, hvor vi primært lytter, men også vil stille opklarende spørgsmål.
Herefter sender vi Jer et manuskriptudkast til revidering, hvor vi helt skarpt forsøger at kommunikere Jeres budskab.
Der vil blive dræbt nogle darlings henad vejen i denne proces, både på billedsiden og på de ting der skal siges, alt sammen så kommunikationen optimeres til filmmediet, og vi kan fastholde seeren og lave en ukompliceret film.
Når manuskriptet er på plads, forbereder vi optagelserne.
I vores produktion af profilfilm gør vi meget ud af at skabe et cinematisk og intenst look, der i sidste ende giver en unik film, der er spændende og overraskende på billedsiden, samt letforståelig og fornuftig i de ting der forklares. Med andre ord sørger vi for at fortælle Jeres virksomheds historie på en medrivende måde, som Jeres målgruppe sent vil glemme.