Optagelser på havet i høj kvalitet kræver, at man har styr på sit grej – og at man har en hurtig speedbåd! Fra speedbåden har vi fået lækre skud i kassen ved at bruge stabiliseringsudstyr til vores kamera, en såkaldt ‘gimbal’. Denne holdes af en kameraoperatør, mens en assistent styrer kameraets bevægelser samt fokus fra en fjernbetjening, for at skabe lækre, stabilie skud, selvom man filmer fra en speedbåd hvor det hele gynger.
Derudover har vi suppleret med droneoptagelser. Noget lidt særligt er, at vi har lavet smukke natoptagelser. Natoptagelser bliver ofte meget grynede, men med avanceret software renser vi billedet for elektronisk støj når vi redigerer, for at fange den hyggelige natstemning.